3 Klassiske Temafester, Som Aldrig Slår Fejl

Er du typen, som elsker temafester og ganske enkelt nægter at møde op til en fest, hvor udklædning ikke er påkrævet? Så har du med garanti allerede været til alle af nedenstående temafester og vil være enige med os i, at de er sjove hver eneste gang. Har du derimod aldrig været til en temafest, og står nu og mangler inspiration til at holde din første, jamen så har du her 3 fremragende bud - velbekomme!

Casino-tema

Her skal der masser af jetoner på bordet, og high roller-suitet skal luftes, når du og vennerne inviterer Las Vegas indenfor i stuen og forsøger at vinde hinandens penge.

Udklædningen

Der er ikke så mange regler i forbindelse med udklædningen til en casino-temafest, men det er selvfølgelig vigtigt at tage pænt tøj på, f.eks. kjole og jakkesæt, så man ikke ligner en vagabond, når man vinder aftenens store gevinst.

Oppyntningen

Det er vel nærmest selvsagt, at man skal have fat i nogle casino spil, men det er ikke nødvendigt at gå ud og leje/købe enarmede tyveknægte, medmindre man selvfølgelig vil gå “all-in” på temaet. Du kommer til at klare dig fint med black jack, poker og evt. et billigt roulette-spil.

Drinken

Til de unge damer kan man servere en kølig champagne eller mousserende vin, mens mændene kan få sig en whisky “on the rocks”.

Årti-tema

Dette tema er fuldstændigt genialt, fordi du kan holde lige præcis den fest, du gerne vil. Det er bare at vælge et årti som 20'erne, 30'erne, 40'er, 50'erne, 60'erne, 70'erne, 80'erne, 90'erne og 00'erne, du bestemmer.

Udklædningen

Her skal I iklæde jer tøj, som var typisk (gerne karikeret) i det valgte årti.

Oppyntningen

Her kræver det, at der spenderes lidt tid på at researche, hvad der er fedt ved det specifikke årti.

Drinken

Her afhænger det igen lidt af, hvad det er for et årti, man har valgt. I 00’erne var det f.eks. ret så populært med Cult Shakers og Breezers, så de to ville være et godt valg til det årti.

James Bond-tema

James Bond er et perfekt tema, hvis du gerne have en klassisk og sofistikeret fest, hvor mændene typisk giver den som den ikoniske gentlemanagent og kvinderne som udfordrende babes.

Udklædningen

Mændene skal selvfølgelig ligne Bond og være i jakkesæt, mens kvinderne skal komme i flotte lange kjoler med klassisk udskæring.

Oppyntningen

Der er flere ting, der går igen i James Bond-universet såsom damer, drinks og gadgets. Sæt eventuelt de gamle James Bond-film på som så kan køre på fjernsynet i baggrunden som en let underholdning. Skal I streame filmene fra en Mac og over til fjernsynet, skal I huske at anskaffe jer en Mini DisplayPort til HDMI inden festen.

Drinken

Selvfølgelig en Dry Martini “shaken not stirred”.

Image: Bruce Mars
Relaterede indlæg