Mandelgaven: Alt Om Julens Selskabsleg Nummer 1
En af julens allermest traditionsrige aktiviteter er at spise risalamande og kæmpe om den årlige mandelgave. Der er mange forskellige traditioner både i forhold til risalamanden og selve spillet, men mens risalamanden er en pæredansk tradition, så stammer traditionen med mandelgaven faktisk fra Frankrig.
Hvor stammer mandelgavetraditionen fra?
Selvom risalamande lyder lidt fransk, så er navnet og retten opfundet i Danmark, men mandelgave-legen er til gengæld fransk.
Traditionen med at finde en gemt mandel i risalamanden og få en gave som præmie udspringer af en fransk skik fra 1500-tallet. Her var det dengang en tradition i de fornemme kredse at komme en bønne i kagen til Helligtrekongersdag d. 6. januar, og hvem end fandt den, blev udnævnt til “konge” med de privilegier, som følger med.
Den danske mandelgavetradition
I de fleste danske familier er der tradition for at afvikle mandelgavelegen enten lige efter julemiddagen eller senere på aftenen, når der er blevet danset om juletræet og pakket gaver op.
Traditionen tro skal én hel mandel kommes i skålen, og den, som er så heldig at finde mandlen i sin portion, får mandelgaven. Typisk er det ikke tilladt at “lede” i skålen, når man tager sin portion over på tallerknen, og hos rigtig mange er det også en tradition, at den, der får mandlen, vil forsøge at holde det skjult for de andre, så længe som muligt.
3 alternative måder at afvikle mandelgavelegen
I nogle familier afvikles mandelgavelegen på en anden måde end den, som vi har beskrevet ovenfor. Hvis du og din familie gerne vil bryde jeres traditioner og prøve noget nyt, kan I måske få inspiration fra disse 3 alternative måder at afvikle mandelgavelegen.
#1 Så mange mandler som muligt
I kan prøve at komme mange hele mandler i skålen med risalamande, og så er det den, der finder flest mandler, som vinder mandelgaven.
#2 Skift mandlen ud
I kan også prøve at skifte den hele mandel ud med noget andet, f.eks. en vingummibamse, hvilket vil gå rent hjem hos børnene.
#3 Isalamande
Hvis der er nogen i jeres familie, som ikke er så vild med risalamande, kan I bytte desserten ud med is. Hvis der portionanrettes på forhånd er det stadig muligt at gemme en mandel i en af portionerne.
Inspiration til mandelgaven
Nogle gange kan det være svært at finde, hvad mandelgaven skal være. Derfor har vi samlet en liste over mulige mandelgaver, som du forhåbentlig bliver inspireret af.
- Marcipangris
- Delikatesser
- Oplevelser (f.eks. biograftur)
- Gavekurve
- Vin
- Specialøl
- Slik/chokolade
- Julefilm
- Brætspil
- Lykkepakke
Tak til Curvii
Denne artikel er udarbejdet med støtte fra Curvii. Curvii er en online dametøjsforhandler, der har specialiseret sig i plus size. De har alle de bedste kvalitetesmærker på lager, bl.a. Zhenzi, Zizzi og Gozzip.