Champagne Guide [Sådan Skal Den åbnes]

Champagne er den ultimative drink at servere, når du skal holde den perfekte fest. Man kan skrive utrolig meget om denne lækre mousserende vin. Det er næsten en fest i sig selv at åbne flasken på grund af kulsyren, men mange gør det forkert, så der går noget til spilde, eller de er ved at skyde et øje ud på deres gæster.

Er du i tvivl om, hvordan du åbner en flaske champagne korrekt? Vi har lavet en guide, hvor du ikke behøver en sabel. Se med her, hvis du vil sørge for, at du serverer din champagne perfekt for dine gæster.

Sådan åbner du en flaske Champagne

??

En champagne kan symbolisere mange ting, og kan åbnes på mange forskellige måder. Du skal derfor ikke være nervøs, når du åbner en flaske champagne, men det er altså mest imponerede, hvis du gør det korrekt. Derved undgår du at spilde, samt at skyde proppen et forkert sted hen. 

Læs trin for trin, hvordan du åbner flasken her.

  1. Flasken skal være kold inden du åbner den (læg den på køl i cirka 3 timer inden servering).
  2. Tør eventuelt flasken med et viskestykke inden du påbegynder åbningen.
  3. Husk, at du bruger aldrig en proptrækker, når du åbner en champagne!
  4. Fjern toppen af banderolen. Inden du flår den af, er der lavet anmærkninger af, hvor du skal fjerne foliet.
  5. Hold champagnen ind til din krop i hoftehøjde, og peg flasken væk fra dig i en cirka 45 graders vinkel.
  6. Hold hånden rundt om halsen, og placer din tommelfinger på proppen.
  7. Drej låsen op, men denne behøver ikke at fjernes, som mange ellers gør.
  8. Tag fat om proppen med din tommelfinger og pegefinger, og start forsigtigt med at dreje proppen.

Presset fra den mousserende vin hjælper med at skubbe proppen forsigtigt ud, og der skal derfor ikke bruges mange kræfter. Husk at holde et sikkert greb om proppen, så den ikke flyver et uventet sted hen.

Denne video viser præcist, hvordan du skal gøre. 

Hvor mange glas er der i en flaske champagne?

Det føles ofte som om, at man ikke får så meget i glasset, når man skænker champagne. Der er dog ikke mindre i flasken, og du kan godt forvente, at i en normal-størrelse champagne, er der til lige så mange glas, som der er, hvis du bruger hvidvin som velkomstdrink.

Se størrelserne og antal glas her:

  • Lille champagne (Halv flaske) - 37. 5 cl - Cirka 3 glas
  • Standard størrelse (Normal flaske) - 75 cl - Cirka 6-7 glas
  • Magnum størrelse (Stor flaske) - 150 cl - Cirka 12 glas
  • Jeroboam Champagne (Meget stor) - 300 cl - Cirka 24 glas

Champagne er den perfekte drink til festen. Nu ved du også, hvordan den skal åbnes.

Image: Canva
Relaterede indlæg