5 Gode Melodier Til Festsangen

Til mange store fester skal der skrives festsange. Dette er ikke nogen let kunst, da mange ting kan gå galt. En af de brølere, som rigtig mange begår, er, at de vælger en for smal melodi til sangen. I artiklen her kommer vi med en række forslag til melodier, som du kan være sikker på, at alle til festen, uanset generation og køn, kender.

Hvis du er sproggeniet i din familie, er det ikke utænkeligt, at det er dig, som gang på gang får æren af at sammenstrikke en festsang på hele familiens vegne.

At skrive en god festsang er dog ingenlunde let. Mange ting kan gå galt. En af de fejl, som folk hyppigst begår, er, at de vælger en lidt for smal melodi.

Det kan virke som en sjov idé i nu’et at tage en melodi, som sjældent bruges i forbindelse med festsange, men konsekvensen bliver desværre rigtig ofte, at en stor del af selskabet vil få svært ved at bidrage til at give festsangen liv og glød i kinderne, og det er ikke godt. Skal en festsang blive en succes, skal samtlige festdeltagere nemlig kunne skråle med.

Herunder præsenterer vi fem melodier, som er stensikre valg, når det kommer til festsang-melodier. Høj, lav, ung og gammel kender nemlig disse melodier til fingerspidserne.

1) Se den lille kattekilling

En ekstremt let melodi, som alle og enhver kan, fordi de kender den fra barndommen. Det er ganske let at skrive festsange over denne melodi, da den forløber ganske snorlige.

2) Den lille frække Frederik

Også en klassiker, som langt de fleste af os har sunget som børn. Den er lidt mere up-tempo end “Se den lille kattekilling”, hvorfor den egner sig godt til festsange om personer med lidt spræl i.

3) I en kælder sort som kul

Der tegner sig lidt et mønster, var? Børnesange har bare fængende melodier, som langt de fleste af os kan udenad. Dette er også tilfældet med denne hitbasker.

Man ser ofte melodien brugt i forbindelse med konfirmationssange, men den holder også 100 procent i andre sammenhænge.

4) Højt fra træets grønne top

Og så brød vi stimen... Her er nemlig ikke tale om en børnesang, men derimod en julesang - og utvivlsomt en af de allermest populære. Melodien er nem, genkendelig og munter, og lige netop derfor egner den sig perfekt som melodi i en festsang.

5) Det er hammer hammer fedt

Jacob Haugaards største hit nogensinde har dannet afsæt for rigtig mange festsange de seneste år. Det er svært at undgå at komme i godt humør af den tempofyldte melodi. Ligeledes animerer melodien en til at skråle med.

Tak til FormulaSwiss

Ovenstående artikel er produceret i samarbejde med FormulaSwiss, som blandt andet forhandler cannabis-olie og -creme.

Tusind tak for hjælpen med artiklen. Det er yderst værdsat!

Image: Jumpstory
Relaterede indlæg