Hvad Skal En Forlovelsesring Koste?

Hvis du går med tanker om at gøre en heldig pige til din kone, så har du sikkert også gjort dig nogle tanker om, hvor meget forlovelsesringen egentlig skal koste? At købe den rigtige ring er ikke altafgørende for om man får et “ja”, men det spiller uden tvivl en rolle.

Der er delte meninger om, hvordan man skal forholde sig til den situation, hvor man står hos guldsmeden og skal købe en diamant til sin udkårne. Selvom du ikke behøver at ruinere dig selv fuldstændig, skal du stadig tænke dig godt om.

Det er en rigtig god ide at kunne vælge ringen ud fra lyst og hjertet, frem for budgettet, hvilket alt andet lige kræver, at man sparer nogle penge op. Ved at spare op først, kan du undgå en situation, hvor du er nødsaget til at tage en billig løsning, der ikke giver dig en god mavefornemmelse.

Det er ikke kun en god grund at spare op til ringen for at undgå en dårlig mavefornemmelse, men også for din udkårnes skyld. Hun skal nemlig gå med ringen i mange år fremover, hvorfor det ville være rart for hende at gå med en ring, hvor både kvalitet og holdbarhed er i højsædet.

I USA findes der et meget udbredt ordsprog, der siger, at man skal bruge 3 månedslønninger på en forlovelsesring. I Danmark er det derimod mere normalt at bruge en sum, der svarer nogenlunde til én månedsløn.

Husk på, at man ikke behøver at hænge sig alt for meget i disse regler. Man kan få rigtig pæne og gode forlovelsesringe til 10.000 kroner. Det vigtigste er ikke prisen, men derimod, at ringen passer til din udkårnes hånd og stil.

Derfor er konklusionen, at du skal spare nok op til, at du får en frihed til at vælge en ring, der pynter og matcher din kærestes personlighed, stil og hånd. Derfor når du ofte rigtig langt med et beløb, der svarer til en gennemsnitlig månedsløn.

Image: Jumpstory
Relaterede indlæg